Tile Mate Test: Er mistede nøgler, tasker og cykler fortid?

Nok den bedste bluetooth tracker på markedet, men med plads til forbedringer

Kender du situationen hvor man løber forvildet rundt i hele huset for at finde de nøgler man lige har set ungerne lege med. Eller man leder desperat efter mobiltelefonen som har forputtet sig i sofaen med lydløs slået til. Når man så finder hvad man leder efter, så er man allerede alt for sent på den.

I så fald så er du ikke den eneste og det har folkene bag Tile taget til efterretning og designet den nok meste komplette bluetooth tracker på markedet. Designet er minimalistisk, praktisk og så virker produktet til at være i meget høj kvalitet.

Tile findes p.t. i 4 versioner

De 2 første er beregnet til normal hverdagsbrug, hvor de sidste 2 hører til Tiles Pro Serien.

Den originale

Tile Mate er version 2 af den originale bluetooth tracker som med sit runde hul, nemt kan sættes fast i det meste. Tile Slim er markant tyndere (som 2 dankort) og kan nemt gemmes i pungen, tasken eller andre steder hvor tykkelsen er en faktor. Fælles for begge kort er at de rækker ca 30m, har en lydstyrke på 88db og de tåler vand (IP57).

Pro Serien

Tile Style og Tile Sport er begge mere robuste, har en højere lydstyrke (98db), er vandtætte på 1,5m i 30 minutter (IP68) og har en rækkevidde på op til 60m. De er rettet mod den mere aktive hverdag, eller til dem der gerne vil have dobbelt op på rækkevidde samt lydstyrke i forhold til Mate og Slim.

Funktionaliteten for alle Tiles er den samme:

  1. Kan du ikke finde den ting du har sat Tile på, så trykker du bare “Find” i din Tile App og Tilen begynder at ringe 
  2. Hvis du har en Tile, men ikke kan finde din telefon, så dobbeltklikker du bare på knappen i midten af din tile og din telefon begynder at ringe. Også selvom den er sat på lydløs.

Det er simpelthen genialt fundet på.

Fantastiske funktioner

Der hvor Tile dog virkelig trækker fra konkurrenterne er deres intuitive software, som har en masse fede og brugbare funktioner.

Eksempelvis kan du altid se hvor den seneste kendte position af din Tile er. Det kan f.eks være nyttigt hvis du ikke kan huske hvor du parkerede bilen, eller hvis du er usikker på om du rent faktisk glemte din pung derhjemme eller har tabt den undervejs.

Derudover har Tile indbygget en notifikations funktion som gør dig i stand til at få en besked hvis der er andre med tiles der kommer i nærheden af din Tile. Det kan eksempelvis bruges hvis din cykel bliver væk og en anden Tile ejer kommer i nærheden af den. Så vil du få en besked om hvor den er spottet på et kort.

Vi har hos Geniale Gadgets testet Tile Mate en uges tid og vi er vilde med den! Vi har flere gange haft brug for både at finde nøgler samt en gemt mobiltelefon og den har fungeret hver gang. Givetvis har vi været mere skødesløse med hvor vi har lagt tingene, men det er netop det skønne ved at vide at blot man har den ene del, så kan man altid finde den anden.

Forbedringspotentialet

Selvom vi elsker Tile, så er der også nogle enkelt ting som vi gerne så forbedret. Eksempelvis kan batteriet ikke genoplades eller skiftes, hvilket vil sige at den skal udskiftes efter ca 1 år. For at imødekomme dette har Tile introduceret reTile, som er et kundeprogram der giver dig ret til at købe nye tiles med ca 40% rabat. Du kan dog maks købe det samme antal som har har i forvejen.

OBS: Tilemate er nu kommet i en opdateret model: Tile Mate 2018, som har udskifteligt batteri, længere rækkevidde og højere lydvolumen end tidligere modeller!

Derudover kan Tile Mate i nogle tilfælde være svær at høre hvis den er glemt i den anden ende af huset og der er flere vægge mellem dig og den. Hvis det er et problem for dig, så bør du overveje Style eller Sport modellen som har dobbelt så høj lydstyrke.

Testen

Tile Mate

9.7 Score

Tile Mate er nok den bedste og mest brugervenlige bluetooth tracker på markedet. Den fungerer begge veje mellem mobiletelefon og Tile og så har den har fantastiske funktioner. Dog er der plads til forbedringer. Eksempelvis kunne lyden godt være lidt højere, da den kan være svær at høre hvis man er mere end et værelse væk og batteriet kan ikke udskiftes. Når det så er sagt, så er den en fantstisk gadget som kan gøre din hverdag meget mere effektiv og til en forholdsvis lav pris

FORDELE

  • Høj kvalitet
  • God rækkevidde
  • Nem at sætte op

ULEMPER

  • Lydstyrken er i den lave ende

Testen i korte træk

  • Brugervenlighed 10
  • Kvalitet 10
  • Anvendelighed 9

BEDSTE PRISER PÅ Tile Mate

Vi samler information fra mange butikker for at finde den billigste pris

Billigste Pris

189DKK
Exit mobile version